Printvenlig version


middagsretter / fisk

Kartoffelsalat med røget makrelmousse

Makrelmousse:
120 g røget makrel uden skind og ben
1/2-1 bundt klippet purløg
30 g græsk yoghurt
salt og citronpeber

Pil makrellen omhyggeligt. Mos den med en gaffel og bland yoghurt og purløg i. Smag til med salt og citronpeber.

Kartoffelsalat:
100 g kogte, kolde kartofler
25-50 g finthakket rødløg
radiser i skiver
agurk i tern
icebergsalat, fintsnitte
lidt plukket rucola

Skær kartoflerne i skiver og bland dem sammen i en skål med hakket løg, radiser, agurk og salat.

Dressing:
2 tsk olie
1 tsk vineddike
1/2 tsk sennep
salt og peber

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over kartoffelsalaten og anret den på tallerkenen med makrelmoussen ovenpå.
Pynt med cherry tomater og klippet purløg.

Husk at supplere op med grøntsager ved siden af.



Forbrug:
1/8 mælkeration
1 frugt (kartoffel)
25-50 g begrænset grøntsag
2/3 dagsration fedtstof