frokostretter / supper

Tomat/hokkaidosuppe med ingefær og hvidløg


Egne notater:

150 g hokkaido
100 g tomater
ca. 5 g frisk ingefær
50 g løg
2 fed hvidløg
2 tsk karry
1/2 liter grøntsags- eller hønsebouillon (1 terning + vand)
50 g fed friskost (max 45+)
salt og peber

Skær kryds i toppen af tomaterne og blancher dem i kogende vand så skallen slipper - læg dem i iskoldt vand og pil dem. skær dem i kvarte. Skræl græskarret, tag kernene ud og skær kødet i store tern. Pil løget og hak det groft. Pil hvidløg. Karryen "brændes" af i en gryde. Løg og hvidløg tilsættes, hvorefter græskarternene og tomaterne tilsættes. Det hele sauteres til græskarret bliver "uldent" at se på. Ingefær tilsættes. Bouillon hældes på og suppen koger til alt er mørt - ca. 30-40 min. Suppen blendes, smages til med salt og peber, og der spædes eventelt med lidt vand, hvis den er for tyk. Server med en klat friskost i. Server med 30 g brød til.

Forbrug:
Fed ost (2 X)
50 g begrænset grøntsag
3 ekstra-X (bouillon)