Printvenlig version


frokostretter / supper + middagsretter / supper

Hokkaido-suppe med citrongræs

300 g hokkaido græskar
1/2 stilk citrongræs
ca. 10 g ingefær
1/2 liter grøntsags- eller hønsebouillon (1 terning + vand)
1 laurbærblad
1/2 usprøjtet citron
salt og peber

Topping:
50 g græsk yoghurt
citronskal
frisk basilikum

Fjern kerner og trevler. Skær græskarret i både og skær
skrællen af. Skær frugtkødet i tern. Fjern de yderste blade på citrongræsset og snit det meget fint. Skær skrællen af ingefæren og snit den i tynde strimler. Sauter græskar, citrongræs og ingefær i en gryde med lidt af bouillonen i ca. 5 min.
Tilsæt resten af bouillonen og laurbærblad og lad suppen
simre til alt er mørt - ca. 20 minutter. Riv citronskallen fint og sæt den til side. Pres saften. Tag laurbærbladet op. Blend suppen jævn og smag til med citronsaft, salt og peber. Anret med en skefuld græsk yoghurt og et drys af citronskal og hakket basilikum.

Suppen kan spises som mellemmåltid - eller til frokost eller aftensmad. Server da fx. kogt eller stegt kyllingekød til - samt brød, hvis det er til frokost.



Forbrug:
3 ekstra-X (bouillonterning)
1/5 mælkeration