Printvenlig version


middagsretter / kød

Fondue med bouillon

Pr. person:

60 g oksefilet eller inderlår
60 g kalveinderlår eller filet
60 g svinekam eller skinkekød eller 40 g røget skinke eller hamburgerryg
1/4 liter oksebouillon
2 tsk soyasauce
 
Fonduesovs:
62,5 g græsk yoghurt
1/2 dl minimælk
10 g løg
1 tsk karry
salt og friskkværnet hvid peber
 
Tilbehør:
cornichoner (saltagurker)
perleløg
sukkerfri hjemmelavet pickles
diverse salat - grøntsager

Skær okse-, kalve- og svinekødet i små tynde skiver. Portionsanret kødet, evt. rullet sammen en gang.

Kog bouillonen op med soyasaucen. Sæt fonduegryden på bordet over blusset.

Rør mælk og yoghurt sammen til fonduesovsen. Kom det pillede, finthakkede løg i og krydr med karry, salt og friskkværnet peber. Anret saucen portionsvis.

Lad hver især spidde et stykke kød på fonduegaflen og sænke den i den kogende bouillon nogle få minutter, alt efter hvor gennemkogt man ønsker kødet.

Servér saltagurker, perleløg og pickles til i små skåle, samt salater og grøntsager - evt. kartofler fx 100 g ovnbagte.



Forbrug:
1 1/2 ekstra-X (bouillon)
7/20 mælkeration
10 + ? g begrænset grøntsag (løg + perleløg)
evt. 1 frugt (kartofler)