Printvenlig version


frokostretter / supper + forretter

Persillesuppe med jomfruhummer

4 dl hønsefond (eller 1 bouillonterning + vand)
godt med persille
2 tsk maizena
25 g flødeost (max 45+)
1/2 dl minimælk
60 g rensede friske jomfruhummerhaler
lidt knust hvidløg
salt og peber

Hønsefonden jævnes med maizenaen, tilsættes mælk og flødeost og koges op. Smages til med salt og peber. Persillen skylles grundigt, lidt tages fra til pynt og hakkes fint. Resten pureres i blenderen med lidt af suppen, og sigtes. Hummerhaler flækkes og renses. Hummerhalerne sauteres på panden og krydres med salt tilsat lidt hvidløg. Jomfruhummerhalerne kommes i en varm dyb tallerken. Suppen hældes over og der drysses med hakket persille. Server med 30 g brød til.

Suppen er en frokostret - husk at spise 300 g grøntsager.

Tip:
Suppen kan ved særlige lejligheder bruges som forret til en festmiddag. Da spises kun grøntsager til frokost - og resten kan dermed gemmes til forretten.



Forbrug:
Fed ost (1 X) + 1/2 fisk
5 ekstra-X (bouillon + maizena)
1/10 mælkeration