Printvenlig version


forretter + frokostretter / fisk

Laksecarpaccio med kapers

120 g fersk laksefilet i tynde skiver
1 lille rød peberfrugt
1 lille gul peberfrugt
1-2 tsk kapers kapers
20 g finthakket skalotteløg
1 1/2 tsk olivenolie
citron i tynde både
salt og peber

Tilbehør:
30 g godt brød

Fjern benene fra laksefileten, evt. ved hjælp af en lille fladtang. Skær fileten ren for benrester, dæk den til med film, og læg den i fryseren i 1 1/2 - 2 timer. Pak peberfrugterne ind i stanniol, læg dem i et ildfast fad, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 1 time. Tag dem ud, og lad dem afkøle indpakket i stanniolen.

Hak kapers og skalotteløg helt fint. Tag laksen fra fryseren, og skær den i papirstynde skiver på tværs af fileten fra hoved mod hale. Anret 120 g bredt ud i et lag på en tallerken. Når peberfrugterne er helt afkølede fjernes stanniolen, og peberfrugterne renses fri for stilk, skind og kerner. Skær frugtkødet i småbitte strimler, og fordel det med kapers og løg over laksen. Dryp med en god olivenolie, og læg citronbåde ved.

Frokosten serveres med ekstra grøntsager til.

Tip:
Kan bruges som forret ved festlige lejligheder - denne dag kan frokosten bestå af grøntsager og resten gemmes til forretten ved festmiddagen om aftenen.



Forbrug:
20 g begrænset grøntsag
1/2 dagsration fedtstof