desserter / is

Tartufo


Egne notater:

Italiensk kaffeis

Tartufo betyder trøffel, og isen har fået sit navn fordi den er brun og serveres som kugler rullet i chokolade/kakao, så de ligner trøfler.

125 g DDV chokoladeis
1 tsk instant kaffe
1-2 tsk kogende vand
ca. 10-15 dråber orangelikøressens - eller efter smag
5 g usødet kakao (gerne Valrhona)

Instant kaffe opløses i det kogende vand og røres i isen sammen med orangelikøressens. Det blandes godt. Isen formes til kugler med et kuglejern - isen skal evt. lidt i fryseren igen, inden den kan formes. Kuglerne trilles i kakaoen og anrettes i et portionsglas. Igen skal kuglerne måske lidt i fryseren, før de er faste nok til at kunne trilles i kakao. De færdigtrillede kugler kan sagtens laves i god tid og stilles i fryseren, indtil de skal serveres. Tag dem ud lidt før serveringen, hvis de er meget hårde.

Tip:
DDV chokoladeis købes i SuperBest supermarkeder.


COPYRIGHT Bettina Heede

Forbrug:
1/4 mælkeration (is)
3 ekstra-X (is) + 1 ekstra-X (kakao)
1/3 dagsration fedtstof (is)