Printvenlig version


middagsretter / fisk

Laks med pasta og peberrodssauce i ovn

170 g laksefilet (svinder ved stegning, så beregn ekstra)
salt og peber
friskpresset citronsaft

50 g løg i små tern
1 æble i små tern, fx Belle de Boskop
1 spsk æbleeddike
1 1/2 dl fiskebouillon (1 tsk bouillonpulver + vand)
150 g gulerødder i tynde stave
100 g grønne bønner i halve
50 g græsk yoghurt 10%
1 tsk maizena
1 tsk dijonsennep
1/2 spsk revet, frisk peberrod
1/4 dl snittet dild
1/2 tsk salt
peber

Tilbehør:
75 g frisk kogt fettuccine, båndpasta

Varm ovnen op til 200 grader.
Fjern evt. skind fra laksefileterne. Læg dem i et ovnfast fad på bagepapir. Drys med salt og peber og dryp med citronsaften. Bag laksen i ovnen i ca. 10 min.

Bland løg, æbler, æbleeddike og bouillon i en gryde. Kog det ved svag varme i 10 min. Blend massen med en stavblender eller i en foodprocessor og hæld saucen tilbage i gryden. Tilsæt gulerødder og bønner og kog til grønsagerne er møre, ca. 5 min.

Rør græsk yoghurt, majsstivelse, sennep, peberrod og dild sammen og bland det i saucen og kog den i 2 min. under omrøring. Smag til med salt og peber.

Server laksen med kogt pasta og peberrodssauce.



Forbrug:
2 frugter (æble + pasta)
50 g begrænset grøntsag (løg)
ca. 2 1/3 ekstra-X (bouillon + maizena + sennep)
1/5 mælkeration