Printvenlig version


middagsretter / bønner, linser og kikærter

Chili sin carne

Sin betyder uden, carne betyder kød - dvs chili uden kød. Modsat Chili con carne - der betyder chili med kød.

5 g fedtstof til stegning (olie eller plantemargarine)
60 g løg
1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater (240 g drænet vægt)
220 g kogte kidneybønner
champignoner, peberfrugt og squash efter smag
20 g koncentreret tomatpuré
5 g kakao
chili
spidskommen
sødemiddel
evt thailandsk karrypasta
salt
62,5 g græsk yoghurt til servering

Steg løg og hvidløg i 5 g fedstof sammen med evt karrypasta. Lad champignonerne stege med lidt. Tilsæt kakaoen og rør den ud, så der ikke er klumper. Tilsæt tomater, tomatpuré, kidneybønner, og resten af grøntsagerne og lad det koge lidt ind, så konsistensen bliver lidt tykkere. Smag til med salt, chili, spidskommen og sødemiddel.
Server med en klat græsk yoghurt på toppen. Byt evt en frugt for et stykke brød eller ris til.

Tip:
Hvis man ønsker kød i chili'en kan man bruge halvt bønner og halvt hakket oksekød.

Kidneybønner kan købes færdigkogte på dåse, så skal lagen bare skylles af inden brug - eller man kan udbløde og koge dem selv.



Forbrug:
1 dagsration fedtstof til stegning
60 g begrænset grøntsag
3 ekstra-X (konc. tomatpuré + kakao)
1/4 mælkeration