Printvenlig version


frokostretter / supper + frokostretter / supper

Grøn forårssuppe

1/4 liter hønsebouillon (vand + 1/2 bouillonterning)
150 g broccoli delt i buketter og stilke
75 g grofthakket bladselleri eller fennikel
100 g frisk spinat i strimler
evt. lidt frisk estragon
salt og peber
50 g yoghurt naturel eller græsk yoghurt
ca. 2 tsk klippet purløg
evt. 30 g godt brød

Bring bouillonen i kog og kog broccolibuketterne heri i 2 min. Tag dem op og læg dem til side.
Bring broccolistilke, bladselleri/fennikel og spinat i kog i bouillonen og lad det koge ved svag varme i ca. 10 min. uden låg.
Tilsæt evt. estragon. Blend suppen og kom den tilbage i gryden. Varm broccolibuketterne i suppen og smag til med salt og peber. Varm suppen igennem og servér straks.
Sæt yoghurt og purløg på bordet og server evt. brød til.

Hvis suppen spises til frokost spises der brød til samt 80-120 g fisk, fjerkræ eller kød til - eller 170 g tilberedte, tørrede bælgfrugter - eller 50 g fed ost eller 150 g mager ost - eller 2 æg.
Fx kunne den græske yoghurt evt. erstattes med 50 g flødeost (21-45+) - eller der kan fx tilsættes rejer. Der er mange muligheder.

Hvis suppen spises til aftensmad spises der 120-170 g fisk, fjerkræ eller kød til - eller 220 g tilberedte, tørrede bælgfrugter.
Der serveres evt. brød til (bytter en frugt).



Forbrug:
1 1/2 ekstra-X (bouillonterning)
1/5 mælkeration (yoghurt)
evt. 1 frugt (brød til aften)