Printvenlig version


tilbehør / salater + tilbehør / andet

Æble- og appelsinsalsa

1/2 æble
1/2 appelsin
1/4 rød peberfrugt
1/4 gul peberfrugt
1 cm fintsnittet chili
evt. en anelse SØD
salt og peber

Skær det halve æble i to både. Fjern kernehus og stilk. Skær i små tern.
Skræl den halve appelsin. Fjern eventuelle sten. Grovhak appelsinkødet. Gem saften.
Skær peberfrugterne i fine, små strimler.
Bland fintsnittet chili med appelsinsaften og evt. lidt SØD. Drys med salt. Vend stykkerne af æble, appelsin og peberfrugt i blandingen. Kværn med peber og servér.

Salsaer er smagfulde ekstra-serveringer af blandede, hakkede eller snittede grøntsager og frugt m.m. Salsaer kan serveres som tilbehør til fisk, skaldyr, fjerkræ eller kød.



Forbrug:
1 frugt (appelsin + æble)