Printvenlig version


tilbehør / grøntsager

Lynstegte grønne grøntsager

5 g jordnøddeolie til stegning
1-2 fed knust hvidløg
1/2 tsk stødt stjerneanis
1 tsk salt
350 g pak choi, strimlet
225 g babyspinat
25 g sukkerærter
1 stilk bladselleri i skiver
1 grøn peberfrugt, udkernet og strimlet
1/2 dl grøntsagsbouillon
1 tsk sesamolie

Varm jordnøddeolien i en forrvarmet wok eller stor pande. Tilsæt knust hvidløg og lynsteg ca. 30 sekunder. Rør stjerneanis, salt, pak choi, spinat, sukkerærter, bladselleri og peberfrugt i wokken og lynsteg 3-4 minutter.
Tilsæt bouillon, dæmp varmen, læg låg på wokken eller panden og kog i 3-4 minutter.
Hæld retten på en stor tallerken og dryp sesamolie over.
Servér til fx grillet fjerkræ eller kød.

Der ser umiddelbart ud til at være alt for meget grønt i denne ret, men husk at både pak choi og spinat svinder rigtig meget ved tilberedningen.

Pak choi kaldes også Bok choy eller kinesisk blomsterkål. Kan den ikke fås, anvendes sølvbede eller savoykål.



Forbrug:
1 dagsration fedtstof til stegning (jordnøddeolie)
1/3 dagsration fedtstof (sesamolie)
25 g begrænset grøntsag (sukkerærter)