Printvenlig version


middagsretter / bønner, linser og kikærter

Kikærtegryde med banan og karry

220 g kogte kikærter
50 g løg
150 g squash
1/2 - 1 tsk stærk karry
1 tsk olie til stegning
1/2 dåse hakkede tomater
1/2 dl vand
62,5 g græsk yoghurt
1/2 tsk koriander
1/2 middelstor banan
frisk koriander
salt

Kikærterne udblødes i koldt vand i mindst 10-12 timer i køleskab - eller gerne natten over - koges herefter i friskt vand i ca. 45 minutter. Hæld vandet fra og vej 220 g af - resten kan fryses.

Hak løget og skær squashen i skiver. Steg det sammen med karry i olien. Tilsæt hakkede tomater og vand. Lad det småkoge nogle minutter. Kom de kogte kikærter i. Smag til med koriander og varm retten igennem. Tag gryden fra varmen og rør den græske yoghurt i retten. Kom skivet banan og frisk koriander over og servér.

Tip:
Kogte kikærter kan købes på dåse i velassortedere supermarkeder. De er klar til brug, når saltlagen er skyllet af.



Forbrug:
Tørrede bælgfrugter (1 X kød)
50 g begrænsede grøntsager
1 dagsration fedtstof til stegning
1/4 mælkeration
1 frugt (banan)