Printvenlig version


middagsretter / fisk

Ovnbagt torsk med græskarcreme og stegte kantareller

170 g (tilberedt) torskefilet - fisk svinder en del ved tilberedning, beregn derfor ekstra

Græskar creme:
100 g græskar (gerne Hokkaido)
25 g løg
1 spsk hvid balsamico
ca. 1/2 dl vand
lidt rosmarin - gerne frisk
50 g græsk yoghurt
salt og peber

Ristede kantareller:
150 g kantareller (svinder en del)
5 g plantemargarine til stegning

Juliannegrønt:
50 g gulerødder
50 g porre
50 g sellerihoved/knold
persille
salt og peber
evt. 5 g plantemargarine

Græskar creme:
Skær kødet fra græskarret i mindre stykker og svits det i en gryde sammen med 1 hakket løg. Tilsæt hvid balsamico, vand og rosmarin og lad det koge til græskarkødet er helt udkogt. Saucen blendes. Tilsæt den græske yoghurt og smag til med salt og peber. Der kan evt. tilsættes mere vand, hvis det er nødvendigt.

Torskefilet:
Fileterne anrettes i portionsstykker, krydres med salt og peber. Bages ca. 8 min. ved 180 grader i ovnen.

Ristede kantareller:
Svampene ristes i plantemargarine på en pande i ca. 2 min. og krydres med lidt salt.

Juliannegrønt:
Snit gulerod, porre og selleri i tændstikstynde strimler. Grønsagerne dampes i en gryde tilsat lidt vand i ca. 1 min. Si vandet fra og smag til med hakket persille, salt og peber.
Lad evt. plantemargarine smelte henover ved serveringen.

Server 100 g ovnstegte kartofler som tilbehør.



Forbrug:
75 g begrænset grøntsag (løg + porre)
1/5 mælkeration
1 dagsration fedtstof til stegning (plantemargarine)
evt. 1/3 dagsration fedtstof (plantemargarine)
1 frugt (kartofler)