Printvenlig version


middagsretter / kød

Oksemørbrad - helstegt

1,5 kg oksemørbrad af midterstykket eller oksefilet
salt og peber

Gå kødet efter for uregelmæssigheder. Når midterstykket er bedst, er det, fordi mørbraden er tyndest i enderne, der derfor kan blive stegt for meget. Brun kødet kort og godt på alle sider i en stegegryde. Krydr det med salt og peber. Dæmp varmen. Steg mørbradstykket yderligere 20-25 minutter i alt, afhængigt af hvor rødt kødet ønskes. Vend det en gang under stegningen. Lad stegen hvile tildækket (med alufolie og viskestykke) i mindst 10 og gerne 15 minutter, før den skæres ud. Så når varmen at fordele sig i kødet, og saften bliver, hvor den er. Hviletiden er vigtig og er en del af stegeprocessen. Skær kødet i ikke for tykke skiver med en tung, skarp kniv, kort før det serveres.

Forslag til tilbehør:
Hasselback kartofler, bagte kartofler, flødekartofler - bearnaisesauce, varm, urtesauce a la bearnaise eller svampesauce. Kogte grønne bønner (haricots verts), kogte grønsager, bagte rodfrugter, marinerede grøntsager eller salat. Der findes masser af muligheder under Tilbehør og Saucer.

Tip:
Sørg for, at kødet har køkkentemperatur, når stegning påbegyndes.



Forbrug:
KØD