Printvenlig version


frokostretter / kød + frokostretter / æg og ost

Salade Parisienne

150 g friske, rensede champignon
40 g kogt, røget skinke
75 g Cheasy Snackost 5% (10+) - eller en anden lidt fast mager ost
150 g tomater
lidt strimlet salat
frisk persille
evt. hvidløg

Dressing:
1 tsk rødvinseddike
3 tsk olivenolie
1 knsp fransk sennep
lidt tørret estragon
salt og peber

Rør dressingen sammen og smag til.
Rengør champignonerne og skær dem i grove skiver. Læg dem i en skål, hæld dressingen over, og bland forsigtigt. Lad dem stå 20 min. Skær skinken i strimler, men ikke for fint. Skær osten i tern eller strimler. Snit lidt salat. Skær tomaterne i både. Hak persillen.
Hvis du vil tilføre salaten en let duft og smag af hvidløg, så piller du et fed hvidløg, skær det over og gnider salatskålen med det. Bland derefter alle ingredienserne sammen i skålen, undtagen tomater og persille. De bruges til afslutningsvis at pynte med, hvor persillen strøs over til allersidst.

Server salaten med 30 g godt brød til.



Forbrug:
1/2 portion røget kød + 1/2 portion mager ost
1/1 dagsration fedtstof