middagsretter / fisk

Fiskefileter med orangesauce


Egne notater:

170 g rødtungefilet - eller rødspættefilet (beregn ekstra fisk, da den svinder en del ved tilbredning)
friskpresset citronsaft
5 g plantemargarine til stegning

Sauce:
62,5 g friskpresset appelsinsaft
30 g let mayonnaise
62,5 g græsk yoghurt
salt og peber

appelsinskal fra 1/2 - 1 appelsin (usprøjtet)

Tilbehør:
300 g grøntsager efter ønske - fx kogte gulerødder, broccoli, bønner eller lign.
evt. 100 g kogte kartofler
evt. appelsinfileter af 1/2 appelsin

Fiskefileterne skylles under rindende, koldt vand og tørres derefter godt. Pres citronen, dryp fileterne med lidt citronsaft og lad dem hvile i 10 minutter.

Skær skallen af appelsinen og skær den i tynde strimler. Appelsinen skal skrælles så tyndt, at intet af det hvide kommer med. Kog strimlerne 1 minut i vand og lad dem dryppe af.

Smelt 5 g plantemargarine - det må ikke tage farve - i en slip-let-pande. Tilsæt friskpresset citronsaft og damp fiskefileterne heri under låg i 3 minutter. Krydr med salt og peber. Tag panden fra varmen og lad den stå med låget på.

Kom appelsinsaften i en lille gryde og lun den. Pisk let mayonnaise i og tag gryden af varmen. Pisk herefter den græske yoghurt i. Smag til med salt og peber. Justér evt. tykkelsen af saucen med en anelse vand, hvis det er nødvendigt.

Server fisken med den lune sauce pyntet med appelsinskal - dertil grøntsager samt evt. kogte kartofler og appelsinfileter.

Forbrug:
1 dagsration fedtstof til stegning
1/1 dagsration fedtstof (let mayo)
1/4 mælkeration
1/2 frugt (appelsinsaft)
+ evt. 1/2 frugt (appelsinfileter)
+ evt. 1 frugt (kartofler)