Printvenlig version


frokostretter / fisk

Tartelet med skaldyrsfyld

Tartelet:
30 g let mayonnaise
30 g mel
en anelse salt

Fyld:
60 g krabbekød fra dåse
60 g rejer
50 g aspargessnitter fra dåse
lidt væde fra asparges + 1/2 dl bouillon
30 g græsk yoghurt
1 tsk maizena
salt, peber
citronsaft
dild

Ingredienserne til dejen blandes og trykkes ud en lille kokotte, ramakin eller muffinsform, pres dejen godt op ad siderne, så den bliver høj. For evt. formen med bagepapir først, så er den nemmere at få ud bagefter. Dog burde det være forholdsvis nemt, hvis tartelleten køles helt af først. Skær et stykke, der passer til bunden, og en strimmel, der passer rundt i kanten.
Bag tarteletten 15-20 min. ved 200 grader. Pas på den ikke bliver mørk, men den skal være sprød.
Lad tarteletten afkøle, inden den tages ud af kokotten. Tarteletten kan lunes lidt i ovnen, inden servering.

Krabbekød, asparges, væde og bouillon bringes i kog. Den græske yoghurt røres med 1 tsk maizena, og fyldet jævnes med yoghurten. Smag til med salt, peber, citronsaft og dild, og vend til sidst rejerne ned i og varm dem et minuts tid.

Kom fyldet i tarteletten lige inden servering, pynt med dild og spis 300 g grøntsager og 30 g brød til.



Forbrug:
1/1 dagsration fedtstof
7 'ekstra'X
1/8 mælkeration