Printvenlig version


middagsretter / bønner, linser og kikærter + middagsretter / supper

Rød bønnesuppe

220 g kogte, røde kidneybønner,
evt. fra ds.
50 g gulerod
1/2 løg
40 g bladselleri
60 g porre
1/2 liter vand
evt. 1 1/2 tsk bouillonpulver
1 laurbærblad
1-2 fed hakket hvidløg
1/2 ds. hakkede flåede tomater med chili
salt, peber og paprika
25 g g tomatpuré (fra flaske)
ca. 75 g kinakål

Lad kidneybønnerne dryppe af i en sigte. Gør alle grøntsagerne i stand og skær dem i mindre stykker. Svits grøntsagerne i nogle minutter i lidt af bouillonen/vandet. Tilsæt resten af væsken sammen med laurbærbladet. Bring suppen i kog og lad den koge sagte under låg ca. 1/2 time, til alt er godt mørt. Fjern laurbærbladet og rør halvdelen af kidneybønnerne i. Blend suppen, til den er helt jævn, og kom den i en ren gryde. Tilsæt de hakkede hvidløgsfed sammen med tomaterne og smag suppen til med krydderier - den må gerne være stærk. Rør evt. lidt tomatpuré i, hvis smagen skal være kraftigere, og bring igen suppen i kog. Skær kinakålen i smalle strimler, kom dem i suppen sammen med resten af kidneybønnerne og lad dem koge med endnu 5 min.
Smag suppen til og servér.



Forbrug:
begrænset grøntsag (porre+løg)
1/2 ekstra-X (tomatpuré)
+ evt. 1 1/2 ekstra-X (bouillonpulver)