Printvenlig version


diverse / saucer

Engelsk bladsellerisauce

1/2 dl grønsagsbouillon
2 dl skummetmælk
3 tsk mel
salt og hvid peber
ca. 200 g bladselleri
reven muskatnød
25 g græsk yoghurt 10 %

Skyl bladselleristilkene og skræl de groveste stilkes ydersider. Skær så stilkene i 3-4 cm lange stykker og damp dem i bouillonen under låg i ca. 5 min. Lav en hvid sauce af mælk og mel, krydr den med salt, peber og muskat. Rør bladselleristykkerne og deres væde i saucen sammen med den græske yoghurt og varm den op.

En god sauce både over kogte grøntsager, til ris, bulgur og pasta samt navnlig til stegt fisk og kylling.



Forbrug:
1/2 mælkeration
ca. 3 1/3 ekstra-X (mel+bouillon)