Printvenlig version


middagsretter / kød

Flæskesteg

1 svinekam eller skinkesteg med svær

Hvis slagteren har ridset sværen, så gå den efter, nogle gange er ridsningen ikke dyb nok. Undgå dog at ridse i kødet.
Groft salt gnides mellem sværene, dette er vigtigt for at de bliver sprøde. Put evt. også hele nelliker og laurbærblade mellem nogle af sværene.
Stegen lægges på en rist i en bradepande, der sættes i en kold ovn. Ovnen sættes til 200 grader. Kødet steger ca. 1-1/2 time (afhænger af stegens størrelse) - eller til stegetermometeret viser 65 grader.
Er sværen ikke helt sprød ved slutningen af stegetiden, kan stegen efterbrunes ved 250 grader eller under ovnens grillelement - hold øje med den!
Efter stegning skal kødet hvile ca. 20 min uden at være dækket til.

Din portion:
170 g flæskesteg UDEN svær og fedtkant

Serveres med gammeldags rødkål og evt. bettinas brunede kartofler, samt syltede asier, syltede græskar, drueagurker og ribsgelé.



Forbrug:
(ingen informationer om forbrug)