Printvenlig version


bagværk / brød

Hveder II

(ca. 12 stk)

40 g gær
1/2 dl lunkent vand
100 g margarine
ca. 500 g hvedemel
1 1/2 dl skummetmælk
1 æg
1 tsk salt

Pensling:
mælk eller kaffe

Udrør gæren med lunkent vand. Smuldr fedtstoffet i melet. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt igennem. Sæt den lunt til hævning ca. 30 min. Ælt dejen igennem og tril den til en tyk pølse. Del pølsen i 12 stykker. Tril hvert stykke til en bolle. Læg bollerne med 1 1/2 cm's mellemrum i en smurt ikke for stor bradepande. En stor bradepande kan laves mindre med alu-folie.
Efterhæv hvederne over damp ved at sætte bradepanden over en gryde med kogende vand i ca. 20 min.
Tænd ovnen på 200 grader. Pensl hvederne med mælk eller kaffe og bag dem midt i ovnen i ca. 20 min.
Bræk hvederne fra hinanden, når de er bagt, flæk dem, når de er afkølet, og rist dem gyldne på en flad brødrister, i ovnen ved 250 grader eller under grill, til de er sprøde og lysebrune.

Se også Hveder



Forbrug:
Vejes af som brød - 30 g af de færdige hveder er en brødportion.