Printvenlig version


bagværk / brød

Sesambrød eller -rundstykker

2 brød eller ca. 20 rundstykker

3 1/2 dl mælk
1 tsk salt
3 spsk sesamfrø
sesamfrø (til pynt)
50 g gær
650 g hvedemel
evt. en anelse SØD
1 spsk olie
100 g hytteost

Mælken lunes lidt til den er lunken og blandes med olien. Gæren smuldres og røres ud i væsken. Tilsæt hytteost, salt, evt. lidt SØD, sesamfrø og det meste af hvedemelet. Ælt dejen til den er smidig og glat.
Lad dejen hæve et lunt sted under et klæde i ca. 45 minutter. Læg dejen på et meldrysset bord og ælt den igennem, til den igen er smidig. Tilsæt evt. mere hvedemel.

Brød: Form dejen til 2 lange brød, som lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad brødene efterhæve under et klæde i ca. 30 minutter. Rids brødene på skrå, før de pensles med lidt mælk eller sammenpisket æg og drysses med sesamfrø. Bag brødene på nederste rille ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Rundstykker: Dej dejen i to dele. Rul dem til to lange pølser og skær hver pølse ud i ca. ti lange store stykker. Tril dem til rundstykker og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 15 minutter. Rundstykkerne pensles med mælk eller sammepisketæg, ridses med en skarp kniv og drysses med sesamfrø. Bag rundstykkerne ved 225 grader i 10 minutter.

Vej 30 g af pr. brødration.



Forbrug:
(ingen informationer om forbrug)