Printvenlig version


bagværk / brød

Verdens mest enkle brød

1 tsk salt
25 g gær
400 g hvedemel
125 g grahamsmel
1 tsk rosmarin
4 dl vand (lunkent)
1 dl solsikkekerner

Gæren smuldres i et dejfad. Tilsæt salt. Hæld vandet over gæren og rør til gæren er opløst. Tilsæt resten af ingredienserne.
Rør den klistrede dej sammen med en træske og lad dejen hæve under film eller et fugtigt klæde i 1-2 timer på et lunt sted. Tænd ovnen på 250 grader.
Hæld forsigtigt dejen ud på en smurt bageplade. Dejen skal overhovedet ikke æltes. Lad dejen efterhæve i 30 minutter.
Bag brødet midt i ovnen i 15 minutter, sænk varmen til 150 grader og bag brødet i yderligere 40-50 minutter. Bank på undersiden af brødet. Hvis det lyder hult, er brødet færdigt. Lad det køle af på en bagerist.

Vej 30 g af pr. brødration.

Dette er et rigtig godt madbrød, der fx er ideelt til at spise til en frokostret. Rosmarinen kan selvfølgelig erstattes af andre krydderurter, hvis man ønsker en anden smag. Der kan også med fordel tilsættes udblødte, finthakkede soltørrede tomater.



Forbrug:
(ingen informationer om forbrug)