Printvenlig version


tilbehør / salater

Broccolisalat med kikærter, æg og kapers

Ca. 300 g broccolibuketter
salt

85 g kogte kikærter, evt. fra ds.
25 g hakket løg
1 hårdkogt æg
1 spsk kapers

1/2 tsk dijonsennep
3 tsk olie
2 tsk god vineddike

30 g brødcroutoner af hvidt brød

Damp broccolibuketterne netop møre i lidt letsaltet vand, gerne i mikroovn. Lad dem dryppe af og blive næsten kolde. Lad også kikærterne dryppe af og bland dem forsigtigt med broccolien og det hakkede løg. Pil ægget og hak også det og drys det over grøntsagerne sammen med afdryppede kapers.
Lav en dressing af olie og vineddike, smag den til med sennep og dryp den over salaten. Lad salaten trække i 15-30 min. inden servering.

Skær skorpen af brødskiven, skær den i små tern og fordel dem på bagepapir på en bageplade. Krydr dem evt. og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min., til de er gyldne og sprøde. Vend lidt rundt i dem efter 10 min. Drys dem over broccolisalaten og server den straks.



Forbrug:
1 æg
25 g begrænset grøntsag (løg)
1/1 dagsration fedtstof
1/2 ekstra-X (sennep)
30 g brød