tilbehør / grøntsager

Grønkål med tomat og hvidløg


Egne notater:

En anderledes, frisk og meget lækker opskrift på grønkål, som også børnene kan lide - især hvis den serveres med spaghetti!

250 g frisk grønkål (eller frossen)
50 g løg
1-2 fed hvidløg
1/2 dåse hakkede tomater
saft og skal af ca. 1/4 citron
evt. lidt SØD
salt og peber

Befri grønkålen for grove ribber og skyl den grundigt.
Kom bladene i rigeligt vand og kog dem 10 min.
Lad dem dryppe i et dørslag, til de er kølet lidt af.
Knug det sidste vand af og hak dem med en skarp kniv.
Frossen grønkål skal blot tø igennem.
Pil og hak løget fint og svits det i en anelse vand.
Tilsæt den hakkede grønkål og tomat og vend godt.
Tilsæt salt og peber, læg låg på gryden og lad det dampe for svag varme i ca. 20 min.
Smag til med citronsaft og -skal samt evt. lidt SØD og servér straks.

Tips:
Servér grønkålen til ris eller spaghetti.
Smager også godt kold.

Forbrug:
50 g begrænset grøntsag