Printvenlig version


tilbehør / salater

Spinatsalat med appelsiner og fennikel

100 g fennikel, skåret i tynde både på langs
2 tsk citronsaft
1/2 tsk salt
1 appelsin
200 g frisk spinat i strimler

Kog fennikelbådene i vand tilsat citronsaft og salt i 2 min. Tag bådene op, afkøl dem i koldt vand og lad dem dryppe af i en sigte.
Skræl appelsinen med en bred kniv, fx en brødkniv, så der ikke er nogen hvid hinde tilbage. Skær appelsinfileter af appelsinerne med en lille skarp kniv, så de bliver skåret fri af hinderne. Pres saften ud af appelsinhinderne, så der bliver 2 spsk appelsinsaft. Skær evt. appelsinfileterne i mindre stykker. Vend spinat, fennikel og appelsinfileter sammen. Hæld appelsinsaften over.

Fenniklens lakridsagtige smag passer godt til spinat. Server fx denne friske salat med fx grillet kyllingefilet.



Forbrug:
1 frugt