Printvenlig version


middagsretter / kød

Oksetyndstegsbøf med ovnstegt ratatouille og grønsagsbearnaise

170 g oksetyndstegsbøf (beregn lidt mere, den svinder ved stegning)

Ratatouille:
100 g aubergine
100 g squash
50 g løg
1 fed hvidløg
2 tomater (gerne bøftomater)
timian
salt og peber
lidt bouillon

Grønsagsbearnaise:
50 g løg
1 fed hvidløg
2 gulerødder
1/4 dl estragon-vineddike
2 dl grønsagsbouillon (vand + 1/2 terning)
15 g let mayonnaise
salt og peber

Ratatouille:
Læg først skiver af aubergine drysset med salt i et ovnfast fad, derpå skiver af squash, strimler af løg og peberfrugt og hakket hvidløg - og til sidst skiver af tomat. Krydr med timian, salt og peber og hæld en anelse bouillon henover.
Stil fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader ca. 45 min. Efter ca. 30 min. tages fadet ud af ovnen, og det hele blandes rundt og stilles i ovnen igen.

Grønsagsbearnaise:
Hak løg og hvidløg, skær gulerødderne i skiver og svits det hele i lidt af bouillonen. Tilsæt estragon-vineddiken og lad det koge i ca. 2 min. Tilsæt resten af bouillonen og lad saucen koge under låg i ca. 15 min. til gulerødderne er møre. Blend saucen jævn med let mayonnaise og smag til med salt og peber.

Kødet:
Tør bøffen med et stykke køkkenrulle og steg den på en varm pande eller grillpande, ca. 2-3 min. på hver side - afhængig af ønsket tilberedning. Krydr med salt og peber og lad bøffen hvile 5-10 min. inden servering.

Evt. ekstra tilbehør:
ovnbagte kartofler og salat.



Forbrug:
100 g begrænset grøntsag
1 1/2 ekstraX
1/2 dagsration fedtstof