Printvenlig version


middagsretter / fisk

Fisk i kål med spinatcreme

200 g store rødspættefileter (svinder ved tilberedning)
et par store spidskålsblade
50 g spinat

Spinatcreme:
200 g renset spinat
50 g kartofler i tern
50 g squash i tern
50 g løg i skiver
2 dl hønsebouillon (1/2 terning + vand)
15 g minarine

Blancher de store spidskålblade i kogende letsaltet vand 2 min. Skær det groveste af stilken. Blancher de 50 g spinat i 10 sek. i det samme vand.

Spinatcreme:
Bring kartofler, courgetter, løg og bouillon i kog og kog til kartoflerne er møre. Tilsæt spinaten og lad den få et opkog. Purer saucen med en stavblender eller i foodprocessor. Varm den kort før servering - tag den af blusset - og smag til med minarine, salt, peber og muskatnød.

Fisk i kål:
Læg en fiskefilet på hvert kålblad, krydr med salt og peber og læg spinatblade over fisken. Rul kålen om fisk og spinat og læg kålpakkerne i en gryde med sammenføjningen nedad. Tilsæt 2 dl vand og damp kålpakkerne 4-6 min. under tætsluttende låg. Server med spinatcreme og 50 g kogt kartoffel samt evt. dampede kvarte spidskål.



Forbrug:
1 frugt (katoffel)
50 g begrænset grøntsag (løg)
1 1/2 ekstra-X (bouillon)
1/2 dagsration fedtstof